|
KISSINGER CLIMBED THE WALLS* John L Gaddis' bog ”Den Kolde Krig”, som kom på dansk i 2005 har mange kvaliteter. Specielt når det drejer sig om dem han kalder aktørerne, de amerikanske præsidenter og de russiske ledere. Mange gange har jeg tænkt, at formidlingen i den form pressen leverer den, er præget af de traditionelt White House-kritiske aviser som New York Times og Washington Post. Der gik lang tid, før danskere kunne læse nyanceret om fx Eisenhower og Reagan. Desværre mangler man liv: Bogen er for kort til femogfyrre år. Konkret action, hvor oplevelser trigger de moralske erkendelser, er gået tabt. Eisenhower blev republikansk præsident (1953-1961) først og fremmest på grund af sin popularitet som den general, der ledede de allierede hære mod Nazi-Tyskland. Men han kunne sine ting, havde læst sin Clausewitz, skriver Gaddis; derfor fik "Intelligence" de hemmelige U2-fly. Om Ronald Reagan (1981-1989) derimod var den eneste sikre viden vi havde, at amerikanske våben- og teknologi-aktier steg med meningsmålingerne før valget. Men Reagan havde en særlig tro på sig selv: Hvis bare de mødtes, skulle han nok trænge igennem (s. 293). Det skete på Island. Gorbatjov lyttede. Og så var Spillet ovre. Reagan indså i starten af sin embedsperiode, at Terror-balancen var stivnet til et dogme: - Ingen havde forsøgt at udvikle modtræk til de 4.000 atommissiler, der kunne smadre kloden på en time. Khrusjtjov (1958-1964) fik igen og igen blodet til at fryse til is i os, når han åbenlyst truede med atomudslettelse, skriver Gaddis (s. 93). Her spiser han os af med en myte, uden spor af autentisk forankring. Fredbevægelsen satte sine spor; men andre tog det altså mere roligt. Og Khrusjtjov vár temperamentsfuld, under et møde i FN i New York tog han sin ene sko af og slog løs på talerstolen. Min bror og jeg legede på gulvet, vores far hørte Pressens Radioavis. Efter referatet rejste han sig, tog kaffekanden på radiatoren, smilede diabolsk og sagde: ”Så, nu bli´r der sgu atomkrig.” Nogle år før havde vi pludselig fået besøg af en ældre dansk kvinde. Hun ”var gået sort over zonegrænsen”, altså illegalt ud af DDR, hvilket var livsfarligt. Hendes mand, kendt for at foragte nazisterne, blev borgmester et par uger efter russernes indtog i maj 1945. Han var CDU så kommunisterne afsatte ham og sendte ham på tvangsarbejde i en uranmine. Hun var kommet til Danmark for at deltage i sin mors begravelse. Hun og min mor var meget bevægede. Maria, hed hun, tog bagefter tilbage til sin mand igen. Igen "sort"! - Og blev så fængslet, sådan en tur var en statsfjendtlig handling i DDR. ") MI6: Military Intelligence Sec. 6. Hemmelig brit. efterretningstjeneste - SALT: Strategic Arms Limitation Talks (II afbrudt 1979 af US Senate efter russisk angreb i Afghanistan) - MAD: Mutual Assured Destruction (Garanteret gensidig destruktion: Terror-balancen) - MIRV: Multible Independently Targeted Reentry-vehicles (Et strategisk missil fremfører 3-10 atomvåben). - CVN: atomdrev. hangarskib - CAG-GAC: Canadian Air Group /Groupe Airienne Canadienne (Can. flyverstyrke, 4 eskadriller, i Vesttyskland) - CAOC: Commander Air Operations Center (NATO-regions flyvertaktiske kommando). |
|
**/ Navy Air Squadron-CO James B. Stockdale on Tonkin Gulf Incident Aug. 2-4. 1964 - Vietnamkrigens falske Start Som eskadrillechef på hangarskibet USS Triconderoga ledede Stockdale Aug 4 1964 April 2007, updates Nov. 8 2009. All" fransk rights St. Siebken - Cockpit image source: en.wiki/F-100 LINK t/Yves Fauconniers Toul AB foto fra 1960'erne anv.e.særlig tilladelse i forb.m. note om typevalg og antal af danske kampfly 1960-2004 udgår efter "french-spoken hacklike show-off". red. 202011131428 Nyt skema "Kampfly i Danmark" 1960-2020 F-100 D/F til F-16 er under opstilling. |
  max. image |
| TFS 352 historie er typisk for flere amer. jager-eskadriller: Oprettet under Den anden Verdenskrig, indsats i mindre konflikter og Vietnam. Derpå afviklet. Danske tal for nedrustningen fremgår på sub-siten til venstre. - Var der blevet krig her, ville CAOC Karup styre luftkampen over Nordeuropa. - Danske og norske flyverstyrker, ca. 180 kampfly, ville blive slået sammen med to air wings fra to amerikanske hangarskibe i den sydlige del af Norskehavet, også 180 kampfly, for samlet at angribe modstanderen i øst ad korteste rute dvs gennem svensk luftrum, mens flankeangreb fra DDR blev nedkæmpet af tyske fly fra Leck. - Autenticiten [GT-949 + GT-874] afvejes mod den enkeltes sikkerhed: - Ham, der hed Bo, kom med et wallpaper: Fjorten jagerfly i formation, og sagde: Det er mig der flyver forrest. Anvendt litt.: America, Russia and The Cold War 1945-1975. Walter LaFebre. - American Foreign Policy. 1968. Henry Kissinger. - IISS, Strategic Survey 1979. - Den kolde Krig, 2005. John L. Gaddis. Anden litt.: - Bjørnen og Haren, 1999. Bent Jensen. - Schwartzbuch des Kommunismus 1999. Tillæg af Joachim Gauck. - Manden uden ansigt, 1997, Marcus Wolf. - Deep Throat 2005, Bob Woodward. Nok så læseværdig var også: Reagan and Gorbachew, 2004, Jack F. Matlock, der ligesom Gaddis selv var med ved bordet. Dansk udgave 2007. Læg mærke til at Gorbachew på dansk staves Gorbatjov. Erfarne vodkadrikkere vil kende et klassisk tysk produkt hvis navn staves Wodka Gorbatschow. Webmaster var i Schleswig først i august 1991. Wodka-Gorbatschow-Sonderanbegot 50%! skreg skiltene på Strøget. Flasker i kassevis, kasserne i massevis, på paller, helt ud midt på gaden. - To uger senere kom så natradio-reportagen DR Live fra Moskva: Kuppet mod "Gorba" var igang. Hvem kendte til det kup i forvejen? sagde jeg. Min bror svarede. Ja, den wodka er jo tysk! Men i øvrigt skrev Jack Matlock at Koldkrigen sluttede i december 1987: (Altså to år før Murens Fald): Første gang Reagan og Gorba mødtes i Washington, efter Reykjavik. "Taleskriverne på begge sider kappedes om at finde på morsomme og opbyggelige anekdoter" til deres respektive overhunde. - Matlock´s lille behandling af Pavel Palastjenkos bud på, (ultimo kap. 12) hvorfor Gorbatjov kunne have så frie hænder i forhold til Partiet fra 1984 til 1990, hvor modstanderne fik mere momentum, er et af de spændende steder. For INF (nedrustnings) forhandlingernes køreplan var amerikansk, og SDI, strategic defence initiative, en trussel om økonomisk nedslidning, hvis Politbureauet - trods de rystende hænder, som TV lige fik zoom'et ind på under kuppet - sadlede om og tog dén handske op.
|
| F-100 Super-Sabre var det første ægte supersoniske kampfly. April 1953 - "Test pilots... went berserk... it was considered the hottest thing in the US Air Force." (kilde: @everytning2.com): Problemer var der ellers nok af, i USA som her, supersonisk ustabilitet, metaltræthed og styrt, op mod halvdelen af F-100F 'erne forulykkede, dobbelt trist for de var tosædede (combat-trainers). F-100 blev snart afløst i Air-superiority rollen men beholdt sin popularitet som jagerbomber i tredive år. En af rekorderne står endnu, i "under-radar" low-level supersonic flight. - Testpiloten, oberstløjtnant Frank K. Everest, tog en 15 km rute med en gennemsnitsfart af 1.215 km /tim og var aldrig mere end 33 meter (!) over terrænet. Den rekord er aldrig slået. |
--
|
TYVE ÅR EFTER - Det passer ikke," lød det, da vi kom hjem og fortalte om DDR. Foto-collagen er fra Stralsund og Wieck, Forpommern: To år efter Murens Fald. Vi kom ti børn og ti voksne med skonnerten til højre. Og modtagelsen i den første havn vi anløb gik én til hjertet; skibet havde ligget på reden en tid og pakket sejl. Godt hundrede lokale havde samlet sig yderst på molehovedet, og netop da vi løb ind skar en høj klar barnestemme ud til os: "Oma, Oma, das ist ja ein richtiges Piratenschiff!". - Men der var brødmangel! Folk vogtede på vores hovmestre, tavse og vrede i en bagerforretning i Stralsund. Troede de hamstrede. Først da man forstod der blev købt ind til et dansk skib, mildnedes stemningen. Det tyske Turistkontor i København havde ellers på forhånd hævdet, at proviantering var problemløst. Det var det absolut ikke. Wessi´erne talte bare ikke så højt om den slags bøvl. To af os gik en tåget formiddag på opdagelse bag natklubben Störtebecker Keller. To ansatte stod og røg. Men tav, da vi kom sikkert synligt fascinereret af det ekstreme forfald. Over hovedhøjde hang et kraftigt stålnet. Hvis tagsten eller dele af murene skulle rasle ned. Syv år senere var det strøg ikke til at kende. Tre græske brødre drev en café dér og gav cognac per cadeau, da min kone og jeg spurgte til huset anno 1991. Til gengæld blev jeg overrasket af et springvand. Idet mit blik faldt på det kom lyden af en kædesav. Elmesygen havde nået Stralsumd fem år efter vi fik den. Vestenvind förstås... Et andet sted var havnemesteren kørt hjem, da han hørte vores unger klage over for lidt mælk til deres cornflakes; hans kone havde et par liter vi kunne få! - To af knajterne og jeg kom bag ind en aften på Utkiek, en gammel pavillion ude ved flodens munding i Wieck, og købte en karton lyserød is, seks kilo. Hun havde kun de pakker. De kom fra US Basens supermarket i Vest-Berlin. Alle kendte dem.... |
All rights reserved - Photografers & Steen Siebken